Køling og frysning

Brug af kryogen køling og frysning til at fremme sikkerhed, produktivitet og miljøvenlighed på tværs af en bred vifte af anvendelser.

Miljøvenlige alternativer til opfyldelse af krav og behov i industrielle produktionsprocesser

Flydende nitrogen (LIN) og kuldioxid (CO2) er yderst effektive køle-/frysemedier på grund af det lave kogepunkt. Dette gør dem miljøvenlige alternativer til konventionelle processer, som ofte indebærer potentielt skadelige kølemidler, store mængder af vand eller støv og dampe. Da de er inaktive gasser, elimineres også risikoen for brand eller eksplosion.


Hurtig indfrysning og køling i industrielle produktionsprocesser

Flydende nitrogen og CO2 anvendes til at øge produktiviteten og forbedre kvaliteten inden for bl.a. betonblanding, asfalt, jordfrysning, produktion af gummislanger, glasproduktion, plastfolieblæsning, slibning, svejsning og bearbejdning. Kryogen kondensering med flydende nitrogen er også en effektiv metode til rensning af affald, forurenet luft og til genindvinding af værdifulde flygtige organiske forbindelser (VOC). Ved fremstillingen af aluminium eliminerer slaggekøling med argon dampe og støv, mens det også øger genvindingsprocenterne. Fordelene ved flydende nitrogen ekstruderingsanlæg inkluderer højere produktivitet, forbedret overfladefinish og øget levetid af maskindele.

Kryogen køling og frysning for øget produktivitet, rentabilitet og produktkvalitet I levnedsmiddelindustrien

Kryogen køing og frysning er i stigende grad blevet en foretrukket teknologi i levnedsmiddelindustrien. Flydende nitrogen og CO2 er effektive gasser til hurtigt at sænke temperaturen til gavn for produktivitet, rentabilitet og kvalitet I fødevareindustrien - fra jord til bord.

Tøris (dvs. kuldioxid I fast form) er en nem og praktisk løsning for mindre partier, mens flydende nitrogen/CO2 udgør en sikker, omkostningseffektiv, fleksibel, miljøvenlig og støjsvag måde at sikre den korrekte temperatur i hele værdikæden, herunder transporten.

Vidste du at?

  • ● Nitrogen og kuldioxid er inerte gasser, som eliminerer risiko for brand eller eksplosion
  • ● Flydende nitrogen (LIN) og kuldioxid (CO2) er yderst effektive kølemedier på grund af det lave kogepunkt LIN (-196 °C) og det lave sublimeringspunkt for CO2 (-78.5°C).
  • ● Flydende kuldioxid omdannes til fast kulsyresne ved -79 ºC (-109 ºF). Denne CO2-sne, også kaldet tøris, er et fleksibelt, brugervenligt kølemedie i kombination med snehorn eller specialdesignede dyser.

Applikationer for køling og frysning

Det er iskrystallernes størrelse - jo mindre, jo bedre - der forklarer, hvorfor lynfrysning med flydende nitrogen eller CO2 er mere effektiv og samtidig bevarer produktets friske smag, tekstur og næringsindhold langt bedre end traditionel koldluftsfrysing. Da den flydende levnedsmiddelgas– med et kogepunkt på minus 196°C - sprøjtes direkte hen over fødevareprodukterne i fryseren, fryses disse op til fem gange så hurtigt som ved traditionel koldluftsfrysning. Jo langsommere et produkt fryses, desto større bliver iskrystallerne inde i produktet, hvilket nedbryder celler og cellevægge .Til sammenligning opstår ved lynfrysning med nitrogen eller CO2 kun små iskrystaller, som derfor bevarer produktets kvalitet - næsten identisk med den friske vare. Flydende levnedsmiddelgasser anvendes også som en effektiv, fleksibel og støjsvag måde at opretholde den korrekte temperatur i kølede eller frosne fødevarer under transport.

Kryogen kondensering med flydende nitrogen (LIN) er en fleksibel, omkostningseffektiv proces, der anvendes i en bred vifte af applikationer.

Her fokuseres på følgende funktioner:
• Behandling af stærkt koncentrerede udstødningsgasser,
• Genindvinding af værdifulde komponenter,
• Realisering af lave restkoncentrationer,
• Genanvendelse af fordampet flydende nitrogen som inert gas til inertering og tankdækning.
Linde tilbyder en bred vifte af standardiserede produkter (CIRRUS M50, M150 og M500). Hvis standardprodukterne ikke imødekommer dine behov, tilbydes endvidere skræddersyede løsninger, tilpasset dine behov – herunder installation, opstart og levering af flydende nitrogen.

Efter afslagningen skal termitbrænding af slaggen forhindres så hurtigt som muligt, for at bevare dennes metalliske aluminiumindhold, som kan være fra 18% til 80%. Den skal køles sikkert og uden forurening af miljøet. Der findes forskellige typer af udstyr til køling af slagge. Den argonbaserede slaggekølingsløsning Inert Gas Dross Cooler (IGDC) fra selskabet STAS kan køle alle typer slagge ved enhver temperatur, uden anvendelse af mekaniske bevægelige dele eller kølevand, og samtidig slukke termitreaktionen og stoppe dannelsen af røg og støv.

Fordele:
• Fuldstændig sikker da der ikke anvendes vand, hverken til køling af slaggen eller med udstyret.
• Miljøvenlig – ingen emissioner af støv eller røg.
• Ingen bevægelige dele, hvilket minimerer omkostningerne til vedligeholdelse og eliminerer støjemission.
• Tilbageholder så meget som muligt af det aluminiumindhold, der er i slaggen straks efter afslagningen (kan være fra 18 til 80 %).
• Behandler alle slags slagge (sort og hvid slagge).
• Treats all kinds of dross (black and white dross).
• Nem at betjene, og effektiviteten er uafhængig af fyldningsgraden.

Størkning og forsegling er dagligt arbejde i byggebranchen. Under visse betingelser er jordfrysning med flydende nitrogen den bedste løsning i forhold til traditionelle jordbehandlingsmetoder.

Brug af denne proces sammen med vores eksperter byder på mange fordele:

• Opsætning af et frostanlæg med flydende nitrogen kan gøres hurtigt, eftersom Linde har specialiseret hardware på lager.
• Investering til frostanlæg med flydende nitrogen er en brøkdel af beløbet for installering af en saltvandskøler.
• Temperaturen af den frosne jord er betydeligt lavere i forhold til, hvis en saltvandskøler benyttes, hvilket øger stabiliteten.
• Den lave temperatur af flydende nitrogen (-196 °C) gør, at frysning kan foregå på ca. 4-7 dage, hvilket er væsentlig hurtigere end med saltvandskøler, som nemt kan tage en måned.
• Miljøvenlig proces, ingen skadelige stoffer, ingen vibrationer og ingen grundvandsforurening eller ekstraktion.
• Automatisk arbejdsproses. Fleksibilitet ved projektering af frossen jord. Kombination af forsegling og statisk støtte.
• Høj tolerance over for jordbundsfugtighed (5-100%).
• Frosset jord er 100% vandtæt, der er ingen lækage.
• Hårdheden af frossen jord kan sammenlignes med cement.
• Størkningen af jorden er kun midlertidig. Efter nedlukning af leveringen af flydende nitrogen vil den frosne jord smelte på et par uger.

Termisk sprøjtning er en fællesbetegnelse for flere forskellige sprøjtningsmetoder, hvoraf en er flammesprøjtning. Ved sprøjtning af udstyr bliver tilsatsmaterialet, som kan have form af pulver, tråd eller stænger, opvarmet til smeltepunktet eller til en praktisk taget smeltet tilstand. Det opvarmede materiale pulveriseres fint og sprøjtes derefter ved hjælp af en gasstrøm mod overfladen på emnets (substratets) overflade, hvor det sætter sig fast og størkner. Overfladebelægningen kan anvendes som den er, eller bearbejdes til de korrekte dimensioner.

Flammesprøjtning med det korrekte tilsatsmateriale kan forbedre overfladens modstandsdygtighed over for korrosion, slid og høje temperaturer. Du kan opnå overflader med høj eller lav friktion eller ændre overfladens ledningsevne. Beskadigede overflader kan repareres, og defekte dele kan rettes til de korrekte dimensioner.

Hurtig nedkøling kræves undertiden ved industrielle produktionsprocesser. Flydende nitrogen (LIN) og kuldioxid (CO2) er meget effektive kølemidler på grund af det lave kogepunkt af flydende nitrogen (-196 °C) og lave sublimeringspunkt af CO2 (-78.5°C). Dette muliggør omfattende varmeoverførsel over en kort tidsperiode.

Fordele ved brug af CO2 og nitrogen til hurtig nedkøling:
• Ubegrænset kølekapacitet.
• Fleksibilitet til at nå temperaturer så lave som -196 °C.
• Minimerer nedkølingssvind og optimerer manpower-behov.

Kryogenafgratning vha. flydende nitrogen eller kuldioxid øger produktiviteten betydeligt og forbedrer kvaliteten af produkter der kræver efterbehandling. Ved fremstilling af dæk til personbiler er der afsluttede arbejde der skal udføres for at gøre dækket pænt. Dette betyder at gummigrater skal fjernes. Grater kan findes på overfladen af et dæk på friktionsområdet samt på skuldrene.
Afgratning kan nemt gøres ved at dyppe et roterende dæk i flydende nitrogen hvilket nedkøler graterne og gør dem sprøde nok til at de nemt kan skrabes af. Linde tilbyder: Forskellige typer af kryogenafgratningsmaskiner, herunder blæsere og tromler til en bred vifte af støbte gummidele. Udvikling af særlige enheder baseret på dine krav. Afgratningstest på dine specifikke produkter og giver dig den mest passende maskine med hensyn til alle økonomiske og tekniske aspekter. Support til montering af udstyr og bistand under opstart.

Krympepasning er en metode der anvendes til at fremstille mekaniske samlinger hvor aksler, bøsninger og lignende skal monteres ind i en del med et hul. Hullet er lidt for lille til montering ved ensartet temperatur, hvilket betyder, at den ydre del skal opvarmes eller den indvendige del skal afkøles. Opvarmning af den ydre del kan tage lang tid og i nogle tilfælde kan metallurgiske grunde helt forhindre opvarmning. Derfor er køling af den indvendige del optimal, og dette kan foregår hurtigere.
Ved brug af flydende nitrogen som kølemedie kan en temperaturforskel på op til 200oC opnås. For at køle den indvendige del skal det opbevares i flydende nitrogen (temp. -196 OC), hvilket vil gøre, at den krymper nok til at passe ind. Samlinger bliver holdbare, når temperaturen i delene udlignes.

Størkningen af beton er en eksoterm proces. Når store mængder varme formes inde i betonstrukturen, er det vigtigt at temperaturen overvåges og påvirkes, navnlig:

• I tilfælde af høje kvalitetskrav til beton, såsom broer, tunneler og lagertanke.
• I tilfælde der kræver store mængder af beton, såsom dæmninger og store fundamenter.
• I varmt vejr.

Løsninger der bruger køling med flydende nitrogen har vist sig at være en effektiv og billig metode. En særlig fordel er at omkostningerne til kølevæske kun genereres, hvis afkølingen virkelig er nødvendig. Køling med nitrogen kan anvendes til køling af aggregater, køling af blandingsvandet samt køling af mobilt blandingsanlæg. Ved hjælp af kryogen køling og frysning er det muligt at øge sikkerheden, produktiviteten og hensyn til miljøet på tværs af en bred vifte af applikationer.

CRYOLINE® levnedsmiddelfrysere – for optimal fryseperformance og -resultat

Dagens forbrugere stiller store krav til deres mad. Med en bred vifte af Linde CRYOLINE® frysere kan du uden problemer opfylde forbrugernes krav. Læs mere om de enkelte frysertyper under “produktdatablade og brochurer”


Fordele ved kryogene frysere (nitrogen eller CO2) fra Linde:

  • ✓ Hurtig indfrysning bevarer smag, tekstur og næringsindhold
  • ✓ Optimering af produktivitet – sparer tid, plads og penge
  • ✓ Reduktion af produktsvind v- øger produktpris og bundlinje
  • ✓ Lav investering – nem, hurtig og fleksibel opstart
  • ✓ Flere typer frysere, udviklet til forskellige fødevarer

CRYOLINE PE nitrogen pellet-fryseren kan som den eneste producere pellets I forme, baseret på kundeønsker.

Hvad siger vores kunder?


"Den svenske virksomhed Mycorena har besøgt Linde Food Test Center i Helsingborg: "Vi producerer vores egen svampebaserede protein. Vi kender vores produkt, og Linde kender deres frysere og deres procesudstyr - det match er værdifuldt for os og præcis dét vi er ude efter," siger Frida Persson fra Mycorena. Se video og hør erfaringerne! "

Frida Persson, Mycorena CTO Production Dpt.