Det ser ud til, at SKYCORP ikke er den eneste aktør, der ser på brint som en fremtidig brændstofkilde.
”Det amerikanske militær meddelte for nylig, at man vil undersøge mulighederne for at bruge brintteknologi på områder, der spænder fra infanteri til tanks. Som verdens største institutionelle forbruger af olie kunne det medføre et enormt positivt bidrag til miljøet ved at reducere afhængigheden af fossile brændstoffer,” siger Alliksoo og tilføjer, at han spår en lys fremtid for brint som brændstofkilde.
”I betragtning af EU’s mål om at være CO2-neutral i 2050 kunne man påstå, at dette ganske enkelt vil være umuligt uden at tilføje brint til køreplanen,” siger han.
På nuværende tidspunkt bruges brintbrændselscelleteknologien allerede til alt fra cykler, køretøjer og tog til både og selv Cessna-fly.
”Fremadrettet tror jeg, at vi kan forvente at se en utrolig øget bevidsthed omkring brintteknologien, kombineret med reducerede omkostninger, forbedret infrastruktur og øget tilgængelighed,” fortsætter Alliksoo. ”Jeg tror, at der vil komme et tidspunkt i en ikke alt for fjern fremtid, hvor vi kan bestille den via en mobilapp og få den leveret til døren, så vi kan starte vores drone, cykel eller scooter.”