Hos AGA kalder vi køling og frysning med flydende gas for kryogen køling. Anvendes der flydende gas, som fx flydende nitrogen til køling og frysning, bidrager gassens termiske fordampningsvarme og gassens specifikke varmefylde med stort set lige dele køleenergi. Samlet rummer et kg flydende nitrogen ca. 400 KJ kuldeenergi.
Kryogen køling er en hurtig og effektiv nedkølingsmetode, der ofte anvendes, hvor kravene til kvalitet og reduceret mikrobiologisk aktivitet, driftsøkonomi eller pladshensyn er prioriteret. Metoden anvendes ofte som et supplement til en eksisterende køleproces, samt ved periodiske kapacitetsproblemer.
Kryoteknologi anvendes både inden for levnedsmiddelindustrien og den farmaceutiske industri.