Transportkølesystemer sikrer at frossen eller nedkølet mad holder den rigtige temperatur på ethvert tidspunkt. I overensstemmelse med lovmæssige bestemmelser og med HACCP-principperne (Hazard Analysis Critical Control Points: risikoanalyse, kritiske kontrolpunkter) holder de kølekæden intakt – fra producent til forbruger.
Kølesystemer baseret på kryogen gas anvendes primært til transport af produkter fra en grossists centrale lager til en detailhandel eller fra et catering-køkken til det sted hvor et arrangement foregår. De kræver ingen strømforsyning eller dieselenheder, kører støjsvagt og afgiver kun en ubetydelig mængde emissioner. Desuden giver de en effektiv og hurtig køleeffekt, hvilket især er nyttigt hvor døre åbnes hyppigt. De understøtter også et interval af temperaturzoner.
Vi tilbyder skræddersyede løsninger på basis af tre transportsystemer:
1. Containerkøling
Containerkøling anvender forskellige kryogene midler til køling af isolerede containere:
- Tøris har en temperatur på -78 °C. Kulden frigives ved sublimation. Tøris er fleksibel og nem at anvende og fås i blokke i forskellige størrelser (0,6 til 10 kg).
- Køleplader er fyldt med en specificeret saltvandsopløsning som frigiver kulde mens den tør. De er egnede til køling af ferske (0 til +5 °C) og dybfrosne (-21 °C) fødevarer og kan genanvendes efter at være blevet frosset i specielle kølere.
- Kulsyresne (SNOWCOOL®) køler også via sublimation. Kulsyresne produceres i en isotainer ved at kuldioxid tilføres ind i en indbygget sneboks. Mængden af sne der produceres, kan tilpasses de produkter der transporteres.
Egnet til:
- Direkte levering (dropshipping)
- Forskellige temperaturzoner
- Variable volumener for forskellige temperaturzoner
- Ture med mange stop eller hvor døren åbnes hyppigt
2. Køretøjskøling
Ved køretøjskøling nedkøles hele køretøjet. Hertil anvendes to primære kryogene systemer: Det ene køler køretøjet indirekte ved hjælp af CO 2 og det andet anvender nitrogen til direkte eller indirekte køling af køretøjer.
Egnet til:
- Store volumener der kræver den samme temperatur
- Lange afstande
- Ture hvor døren åbnes mindre hyppigt
- Specialiserede logistiksystemer
3. Pakkekøling (forsendelse af prototyper og prøver)
Tøris kan også anvendes til køling af mindre forsendelsesenheder, såsom pakker eller bokse, i form af køletaskeplader eller klumper. Mængden af tøris kan afmåles præcist, således at man opnår den temperatur der kræves, både ved forsendelse af dybfrost og forsendelse over nul grader. Pakkekøling med tøris er ideel til køling af fødevarer som fisk og skaldyr, ost, varmetilberedt kød, dyrefoder og prøver i tre dage eller mere (ved interkontinental forsendelse).
I tilfælde hvor mindre mængder eller kun nogle få prøver skal forsendes, kan tøris ® også leveres i polystyrenkasser med ekspresbud (6-25 kg tøris pr. pakke). Til regelmæssige forsendelser af pakker kan det bestilles i små mængder under en løbende aftale.