Svejsning har været anvendt som samlingsmetode i århundreder. I dag anvendes der omkring 100 svejsemetoder i forskellige dele af industrien. Industrielle gasser (enten enkelte gasser eller gasblandinger) har været anvendt til optimering af svejseprocesser siden 40'erne og 50'erne. Siden dengang har gasbaserede svejseprocesser udviklet sig til at være de dominerende svejsemetoder.
De vigtigste svejsemetoder med beskyttelsesgas er MIG, MAG, TIG og plasma. MAG-svejsning er den foretrukne metode til ulegerede ståltyper, men den kan også anvendes til rustfrit stål og andre materialer.
I 80'erne og 90'erne skete der mange fornyelser inden for svejsning. De omfattede laser-, tandem- og laserhybridsvejsning.
En stor forståelse for gaskomponenternes fysiske egenskaber og deres interaktion i specielle blandinger er yderst vigtig for en vellykket anvendelse af gas i specifikke svejseprocesser. Selve lysbuen, består stort set af forskellige mængder ioniseret gas og metaldamp. Det betyder at gassens fysiske egenskaber har en direkte og umiddelbar indvirkning på lysbuen. Desuden danner procesgassen kontakt med det varme metal, et meget reaktivt område, hvor gassernes kemiske og metallurgiske virkninger spiller en vigtig rolle.
AGA’s eksperter har et omfattende kendskab til alle svejseprocesser, og vi tilbyder vores WELDONOVA® process support til netop dine svejseprocesser.