Et kryogent middel, såsom flydende nitrogen (LIN) eller flydende kuldioxid, giver den optimale beskyttelse af produkternes kvalitet under transport. Det gælder både for ferske og dybfrosne fødevarer.
Vi kan levere direkte og indirekte kølesystemer. Disse systemer er så fleksible at de kan køle enten hele trailere eller ruminddelte trailere.
Klare fordele
- Hurtigt og fleksibelt
- Præcis temperaturjustering
- Inert atmosfære
- Ingen cfc'er
- Støjfri funktion
- Lav vedligeholdelse
- Lav investering
Under transport forbliver tøris i fast fase ved temperaturer op til -78 °C. En isoleret container og nogle få kilo tøris holder temperaturen lav i flere dage. Vi tilbyder et bredt program af emballeringsløsninger.
En tanks kølekraft er baseret på flydende kuldioxid ved -45 °C, uden behov for et aggregat. Mens et aggregat har en begrænset kapacitet, kan et gasbaseret kølesystems kapacitet nemt forøges i forbindelse med spidsbelastninger. Kuldioxid afkøler luften via en varmeveksler og ledes derefter ud gennem vognens tag. Om nødvendigt anvender systemet opvarmet kølevand fra det trækkende køretøjs motor til at opretholde den foreskrevne temperatur i vognen. Du har fuld kontrol over temperaturforholdene. Da et kølesystem baseret på kuldioxid er støjfrit, giver det store fordele i byområder, især om natten.
Ti transport af mindre emner kan man anvende transportable styrofoam-bokse.
Den mængde tøris der er nødvendig, afhænger af boksens isolering, omgivelsestemperaturen og varernes ønskede temperatur. Som tommelfingerregel skal man bruge 8 kilo tøris for at opretholde en temperatur under -20 °C i 48 timer i en styrofoam-boks.
Al kuldioxid som produceres og leveres af Linde (tidligere AGA), er udvundet ved industrielle processer som afgiver spildgasser med et højt indhold af kuldioxid.