Værkstedet er mørkt og lidt beskidt, men hyggeligt. En gang imellem oplyses rummet af det skarpe lyseblå lys fra svejsearbejdet. Det står i skærende kontrast til det dunkle mørke, som indhyller motorcyklerne i dansk ”coolness”. Pandefurerne er tydelige på de to mænd, der står i dyb koncentration og betragter deres næste værk. Motorcyklen er nøgen. Klædt af, så kun skelettet træder frem. Nu kan de to wrenchmonkees gå i gang med deres arbejde. ”Den skal hvile godt,” siger den ene. ”Der skal noget balance på denne her cykel,” siger den anden. De fortæller, at det gælder om at finde de dele af motorcyklen, som er interessante, og derefter ændre det æstetiske udtryk, men vigtigst af alt, at motorcyklen bevarer sin identitet. Så de ser på, hvilke dele, de skal fremhæve for at få det bedste frem i cyklen. ”Når du kigger på en bil, ser du dens form og kontrasterne. Hvis den er sort, ser du de grå alu-fælge. Vi skal finde ud af, hvad det er cyklen har og fremhæve det, så folk ser det. Du dæmper noget, fremhæver noget andet. Arbejder med lys og skygge.” siger Per.
De har en særlig evne til at finde frem til netop dét, som gør hver cykel til noget særligt. Som om de med kirurgens præcision og æstetikerens perfektionisme finder frem til cyklens inderste væsen, og fremhæver det, så vi andre dødelige også kan se med og få glæde af det. De vender blikket mod cyklen igen. ”Hvis vi piller ved noget her,” forklarer Nicholas og peger på styret, ”rykker vi ved nogle andre ting. Det gælder alle steder; lygter, sæde, højde osv. Linjerne på cyklen skal være klare.”
Det handler om at lægge en plan, og følge den. Per sætter sig på hug, banker let på det ene dæk og kigger op: ”Hvis de nu er grovmønstrede, skal cyklen følge den terrængående stil. Eller også beslutter du dig for, at gå helt kontra. Dvs. en stil som slet ikke er det. Lidt ligesom, når du tager converse-skoene på sammen med en blazer til kusinens bryllup, ikke?” Han griner lidt. Men mener det.
De har haft Wrenchmonkees sammen siden 2008, og mener selv, at de er en del af en tendens, hvor flere og flere kvitter fartstriberne og søger det originale, men på nye måder. ”I lang tid har det handlet om farver og fartstriber. Der har været mindre fokus på cyklens funktioner. Det vil vi tilbage til. Dens motor, dens hjul. Det der definerer den model, cyklen er født som. Fx er Yamahas XR1300 meget defineret af den store motor. Det er dens identitet. De har ikke ændret sig i 30 år. Det må være hjertet af projektet. Det er så den vi skal fremhæve,” fortæller Per.
BARE BRYSTER I GLAS OG RAMME
Når man kigger rundt i værkstedet tænker man ikke umiddelbart, at stedet for nyligt er blevet besøgt af verdens største motorcykelproducent, Yamaha. Eller at kunderne står i kø for at købe cykler, som bliver transporteret så langt væk som Senegal, Dubai, Mauritius og endda Østtimor. Og så alligevel. Det kan godt være, at der er olie, svejseudstyr og værktøj overalt, men der er orden i rodet og der er tænkt over detaljen. Selv damerne med de bare bryster hænger i glas og ramme. Der er ingen tvivl om, at det rå og rustikke udtryk dækker over en ekstrem nidkærhed, perfektionisme, sirlighed og høje æstetiske ambitioner, hvor de danske drenge søger kompromisløsheden. Noget de i højere grad for lov til at være.
”Vi har faktisk fået kunder ind som giver os helt carte blanche. Vi tjener ikke voldsomt på det, men vi får lov til at definere en motorcykel, som vi godt kan lide at lave uden for mange kompromisser,” fortæller Nicholas. Normalt er de selvfølgelig nødt til at gradbøje deres ambitioner en smule. ”Det handler jo også om, hvad DU kan lide. Og så skal vi finde et leje, hvor dét mødes.
Cyklen, som er nøgen, står der endnu. Planen er endnu ikke lagt, og det kan tage tid. Det gjorde det også, da Yamaha bad de to Wrenchmonkees om at re-designe deres XR1300.
”Det var jo et skulderklap uden lige, men samtidig var det fuldstændig fornemmelsen af, at være det der lille ukendte garage-band, der bliver hevet op af kælderen. Vi var sindssygt nervøse for, om vi kunne indfri forventningerne. Og vi talte meget om at passe på med at komme til at sælge ud og blive for kommercielle,” fortæller Nicholas.
Det sværeste ved Yamaha-projektet var ikke at skære i noget. De måtte finde og købe dele, som de kunne gøre noget ved. Resultatet var godt, Yamaha kunne lide det, og nu går de i gang med deres femte cykel for den store producent.
Det nye projekt er med en mere moderne cykel. Basen er en Yamaha MT-09.
”Vi vil gerne rykke grænser, så vi ikke kopierer os selv. Det er klart. Vi vil gerne sprænge rammerne lidt. Det kan vi godt afsløre. Det skal ikke blive en ’over the top show bike’, men vi prøver at gøre noget andet,” fortæller de om det næste projekt. De kan ikke løfte sløret for, hvad de vil gøre, men mens de står og kigger på den cykel, de har foran sig nu, fortæller de om deres arbejdsproces.
”Vi prøver, at få tingene til at passe sammen ved at følge nogle simple spilleregler, hvor motorcyklens linjer skal følges ad. Vi arbejder live på cyklen – altså rent visuelt,” siger Nickolas og fortsætter: ”Som vi gør nu, og så ser vi cyklens linjer. Det kunne sagtens laves i et tegneprogram, men det er ikke sikkert det virker, når man går rundt om den.”
Når der kommer en stor gigant som Yamaha, kunne man tro, at drengene var underlagt en masse retningslinjer, men her får de lov at lege. Normalt bestemmer kunden heller ikke alting.
Og så alligevel. Når man ombygger motorcykler, udlever sin passion og er dygtig, fordi man er kompromisløs og ambitiøs, kan det være svært at være lydhør overfor kundens ønsker. ”Det er jo kundens motorcykel, og vi påberåber os ikke kunstnerisk frihed. Vi er trods alt stadig kun en lille butik. Kundens mening er vigtig, men vi skal samtidig holde fast i vores integritet. Jeg ville nok sige, at vi styrer det 70-80% og kunden resten,” siger Per ”Så på den måde, er vi nok blevet lidt snobbede,” siger han og griner.
MOTOROLIE I BLODET OG KANSAS PÅ KROPPEN
Nicholas og Per er projektmagere. Uden tvivl. De ser muligheder frem for begrænsninger, så da muligheden for at lave en tøj kollektion bød sig, tænkte de ”Why not?” ”Kansas synes det var en fed idé, og vi synes, at det var spændende,” fortæller Per, som også fortæller, at de håber på, og regner stærkt med, at der vil ske meget med kollektionen inden for de næste par år.
”Fællesskaber vokser, festivaler vokser. Folk ser fede ud og har noget ordentligt tøj på. Vi har et brand, som folk gerne vil identificeres med,” siger Per og understreger samtidig, at de hele tiden skal passe på deres passion, som er cyklerne.
”De folk, der er omkring os, skal forstå hvem vi er. Yamaha fx, er egentlig mega kommerciel, men vi synes faktisk de er autentiske. Vi skal kunne se os selv i øjnene,” slutter Nicholas. Der er ingen tvivl om, at de to wrenchmonkees måske nok er verdenskendte, men det er ikke forretningsplanen, der driver det fremad – det er passionen.
Læs mere på: www.wrenchmonkees.com/blog/
Text: Lisbeth Sol Rasmusen, bearbejdning Lone Wegener
Foto: Michael “Caddy” Søndergaard