Helium
Helium er det næstletteste grundstof, det vejer kun en syvendedel af luft. Det er en ædelgas og dermed kemisk inert, har lav opløselighed i vand og kan ikke brænde eller eksplodere. Helium er den koldeste kendte væske, med et kogepunkt på -269 °C.
Selv om det er det grundstof der forekommer næstmest af, er helium svært at få fat på. Det meste heliumgas udvindes fra naturgaskilder, som typisk indeholder fra 1 til 7 volumenprocent helium. Disse typer forekomster af naturgas er sjældne og findes hovedsageligt i visse områder af USA, Canada, Polen, Rusland, Australien og Afrika.
Helium kan anvendes til mange forskellige formål, f.eks. som "let gas" til at løfte balloner og luftskibe, som detektorgas til at detektere de allermindste utætheder i rørledninger og tanke, som en vigtig komponent i beskyttelsesgasser til svejsning, som bæregas i kemiske analyseprocesser, ved fremstilling af lyslederkabler eller som kølemiddel inden for rumfartsteknologi og medicin.
Vi leverer helium i et komplet program af renhedsgrader, i enhver mængde du har brug for, og som enten komprimeret eller nedkølet flydende gas.
Gasformigt helium
Gasformigt heliums specielle egenskaber udnyttes inden for mange brancher og processer, f.eks. analytiske formål, dykning, læksøgning, bilbranchen, halvlederfremstilling, skæring og svejsning, nanoteknologi, og oppustning af balloner. Helium i gasform leveres komprimeret i trykflasker, batterier eller i hele tanktrailere.
Flydende helium
I væskeform leveres helium i ekstremt isolerede ISO-containere eller isolerede mobile beholdere.
Helium i balloner
Vi kan også hjælpe dig med at planlægge din event, rådgive om den flaskestørrelse du har brug for, og hjælpe dig med at beregne den mængde du behøver.
Sikkerhed
Sikkerhed er den vigtigste faktor, når du skal håndtere gasser og luftarter. Derfor kan vi rådgive dig om sikker håndtering, opbevaring og transport af højtryksflasker med gasformigt helium, og vi giver gerne retningslinjer for sikker oppustning af balloner.
Inden du begynder at anvende flasker med ballongas, skal du sikre dig at du forstår gassens egenskaber, de mulige farer, korrekt manuel flaskehåndtering og hvordan man skal reagere i nødstilfælde.
Ballongas er sikker, men du må aldrig inhalere gassen da den er kvælende. Gassen opbevares under højt tryk i tunge og robuste flasker. Flaskerne skal opbevares på et sikkert område og håndteres med stor forsigtighed for at undgå uheld og personskader.