Termisk sprøjtning anvendes både ved ny produktion og ved reparation og vedligeholdelse. Ved reparation og vedligeholdelse giver metoden ofte omkostningsmæssige fordele sammenlignet med indkøb af nyfremstillede dele. Desuden er det ikke usædvanligt at den renoverede del har en forlænget levetid, hvilket betyder at intervallerne mellem forebyggende vedligeholdelse kan forlænges.
Termisk sprøjtning er en fællesbetegnelse for flere forskellige sprøjtningsmetoder, hvoraf en er flammesprøjtning. Ved sprøjtning af udstyr bliver tilsatsmaterialet, som kan have form af pulver, tråd eller stænger, opvarmet til smeltepunktet eller til en praktisk taget smeltet tilstand. Det opvarmede materiale pulveriseres fint og sprøjtes derefter ved hjælp af en gasstrøm mod overfladen på emnets (substratets) overflade, hvor det sætter sig fast og størkner. Overfladebelægningen kan anvendes som den er, eller bearbejdes til de korrekte dimensioner.
Det er ofte en komponents overflade der sætter grænsen for dens levetid. Det er overfladen der udsættes for slid, korrosion og/eller høje temperaturer. Der findes materialer og metoder til termisk sprøjtning til praktisk taget enhver overfladekvalitet.
Flammesprøjtning med det korrekte tilsatsmateriale kan forbedre overfladens modstandsdygtighed over for korrosion, slid og høje temperaturer. Man kan opnå overflader med høj eller lav friktion eller ændre overfladens ledningsevne. Beskadigede overflader kan repareres, og defekte dele kan rettes til de korrekte dimensioner.
Valget af brændgas afhænger af tilsatsmaterialets smeltepunkt og af den type sprøjteudstyr der anvendes. Ved sprøjtning af polymerer kan det være tilstrækkeligt at anvende propan blandet med trykluft for at opnå en tilstrækkeligt høj temperatur. For at opnå den højeste temperatur skal man anvende acetylen blandet med rent oxygen.
Læs sikkerhedsanvisningerne for varmt arbejde for at minimere risikoerne!