MIG (metal inert gas) og MAG (metal aktiv gas) er de mest almindeligt anvendte svejsemetoder i Vesteuropa, USA og Japan.Deres popularitet skyldes at de har en høj produktivitet og er nemme at mekanisere.
Ved MIG/MAG-svejsning anvendes tilsatsmateriale i form af en massiv tråd eller en rørtråd som tilføres via en svejsepistol.Tilsatsmaterialet afsmeltes kontinuerligt i en elektrisk lysbue.Energien i lysbuen kommer fra en transformator.Lysbuen og smeltebadet beskyttes af en beskyttelsesgas som strømmer ud ad en dyse på svejsepistolen.
Beskyttelsesgassen er enten inert (MIG) eller aktiv (MAG).Inert betyder i dette tilfælde at gassen ikke reagerer med smeltebadet eller det afsmeltede metal fra elektroden.Inerte gasser omfatter argon og helium.Aktive gasser giver en større mulighed for at optimere processen og det færdige svejsede produkts egenskaber.Mange materialer, f.eks. ulegeret stål, kræver anvendelse af en aktiv gas til sikring af processens stabilitet og pålidelighed.Argon-kuldioxid og argon-oxygen er eksempler på aktive gasblandinger.MISON® beskyttelsesgasser omfatter en optimal beskyttelsesgas til enhver svejseapplikation.
Ved at anvende et ukonventionelt sæt svejseparametre kan man udvide de traditionelle anvendelsesområder for MAG-svejsning og som følge heraf forbedre produktiviteten væsentligt.Dette danner grundlaget for RAPID PROCESSING®, et koncept for MAG-svejsning med høj produktivitet som er udviklet af AGA.
Ved MIG/MAG-svejsning dannes der, ligesom ved al anden svejsning, røg og gasser som er farlige for svejseren.Derfor skal sikkerhedsbestemmelserne altid overholdes.
For at beskytte svejseren mod denne røg skal god ventilation af arbejdsområdet prioriteres højt.Ved anvendelse af MISON® beskyttelsesgasser opnås en forbedring af sikkerheden.Disse gasser giver en væsentlig reduktion af den ozondannelse der typisk sker i det varme miljø med røg og gasser.
Det primære formål med de beskyttelsesgasser der anvendes ved lysbuesvejsning, er dels at beskytte det afsmeltede materiale fra elektroden, smeltebadet og det opvarmede metal mod den omgivende lufts skadelige virkninger, dels at danne de optimale forhold for lysbuen.
Vi leverer også sikkerhedsanvisninger for arbejde med ekstrem varme og beskyttelsesgasser ved lysbuesvejsning.