Brug kuldioxid eller nitrogen som fysiske skummidler i din skumekstrudering. Disse inerte gasser giver en masse fordele, idet de er miljøvenlige, billige og brandfaste.
Brug af fysiske skummidler, kuldioxid eller nitrogen, ved skumekstrudering giver lettere dele og lavere forbrug af råvarer.
Det fysiske skumningsmiddel sprøjtes først med stor nøjagtighed ind i smeltemassen af polymer ved hjælp af en doseringsenhed og opløses derefter i polymeren. Trykket opretholdes igennem hele extruderen. Et hurtigt trykfald skaber en homogen cellestruktur af opskummet polymer hvilket giver et let, stærkt produkt, der kan anvendes i en bred vifte af anvendelser inden for emballage-, bil-, el- og fremstillingsindustrien.
Typiske produkter der skummes med kuldioxid er isoleringsplader af ekstruderet polystyren (XPS) eller plader af ekstruderet polystyrenskum til fødevareemballage. Nitrogen bruges primært i produktionen af kabelisolering af polyethylen.