I forbindelse med gasskæring,-plasma-og laserskæring anvendes termisk energi til at opvarme materialer til deres antændelses-, smelte- eller fordampningstemperatur.
Ved gasskæring og laserskæring udnyttes den eksotermiske energi ved reaktion med oxygen. Flammen eller laserstrålen opvarmer kun materialet til dets antændelsestemperatur. Oxygenstrålen forbrænder materialet og blæser smelten og slaggen ud.
Skærehastigheden afhænger af oxygenets renhedsgrad og den skærende gasstråles form. Oxygen med høj renhedsgrad, et optimeret mundstykkedesign og en velegnet gasforsyning betyder højere produktivitet.
Ved plasmaskæring og laserskæring med nitrogen opvarmes materialet til smeltepunktet, og den skærende gas blæser smelten ud. For at opnå det bedste resultat skal man tilpasse valget af skæregas til den pågældende applikation.
Lasere kan også anvendes til at skære andre materialer, f.eks. træ eller plastik. Fordampning af metallisk materiale anvendes f.eks. ved laserboring eller når man slår igennem. Gasser undertrykker antændelse af brændbare materialer og understøtter fjernelsen af materiale ved boring og skæring.