Ved fremstilling af flasker til drikkevarer uden brus (vand, juice, te osv.) anvender producenterne generelt PET (polyethylenterephtalat). I løbet af de sidste 20 år er plastikflasker, på grund af miljøhensyn og omkostningstryk, blevet tyndere. Dette har imidlertid reduceret vægten af PET-polymerer i flaskerne, hvilket medfører tyndere og svagere vægge i flaskerne.
Efter fyldning skal flaskerne stables for at blive transporteret til kunderne. I de nederste lag på en palle kan de svage flasker bryde sammen under vægten af flaskerne ovenpå. Dette medfører usikre arbejdsforhold og omkostningstunge produkttab.
Dette problem kan man undgå ved at sætte flaskerne under tryk. Da nitrogen fås i flydende form, et det det perfekte medie til dette formål. Når flydende nitrogen fordamper, udvider det sig til 682 gange volumenen i flydende tilstand. Dertil kommer at det, fordi det er en inert gas, beskytter drikken mod skader som følge af oxidering – og producenten mod det tab af salgsindtægter som dette kan medføre.
Vi leverer det flydende nitrogen (LIN) der behøves på de LIN-doseringssystemer der normalt anvendes på tappeanlæg. I sådanne systemer tilføjes en dråbe flydende nitrogen som indfanges ved at kapslen omgående sættes på flasken. Da den udvider sig når den fordamper, forøger den indfangede dråbe trykket i flasken. Dette gør flasken stivere og dermed egnet til stabling.