Forebyggelse af dannelse af svovlbrinte
Svovlbrinte har en ubehagelig lugt og er giftige selv i små mængder. Dannelse af svovlbrinte begynder når opløst ilt og nitrat er blevet forbrugt fra vandet og de resterende sulfater begynder at blive reduceret. Hvis spildevand leveres i lange lukkede rørledninger, har mikroberne i vandet og kemiske reaktioner tid nok til at forbruge al ilten i vandet, hvilket skabe gunstige betingelser for dannelse af svovlbrinte.
Forebyggelse af dannelse af svovlbrinte er det mest omkostningseffektive alternativ. Tilsætning af ren ilt gør at iltindholdet i vandet kan holdes på et acceptabelt niveau uden ubehagelige lugte.
Effektiviseringen af aktiveret slam - processen
Biologisk spildevandsbehandling anvender naturlige mikrobielle nedbrydningsprocesser. I de fleste tilfælde skyldes den faktiske nedbrydning aerobe bakterier, som har brug for ilt for at kunne nedbryde organisk materiale.
Traditionelt er forsyningen af ilt til aerob biologisk nedbrydning blevet sikret ved hjælp af overfladebeluftere, forskellige typer af bundbeluftere eller membranenheder med blæsere. Tilsætning af ren ilt i stedet for luft (iltindhold på kun 21 %) øger iltindholdet med en faktor på 4,8 . Det højere iltindhold i grænsefladen mellem gas og væske forbedrer væsentligt mængden af opløst ilt. Ilttilsætning er udbredt til at udvide kapaciteten i biologiske rensningsanlæg og til at lette behandlingen af sæsonbestemte og daglige spidsbelastninger.
Neutralisering af alkalisk spildevand ved hjælp af kuldioxid
Kuldioxid er en svag syre, som i modsætning til uorganiske syrer, er naturligt forekommende i vand, og kan derfor bruges til at erstatte uorganiske syrer til neutralisering af alkalisk spildevand. Samtidig kan brug af stærke syrer føre til pludselige ændringer i pH. Neutraliseringskurven er betydeligt mere nænsom når der bruges kuldioxid. Det betyder, at pH-værdier er nemmere at indstille og justere. Brugen af kuldioxid øger også bufferkapaciteten af behandlet spildevand.
