TIG-metoden (tungsten inert gas (tungsten er engelsk for wolfram)) blev udviklet i 1940'erne til svejsning af aluminium- og magnesiumlegeringer.Ved TIG-svejsning anvendes en wolframelektrode som ikke smelter.
TIG-svejsning kan udføres på alle svejsbare materialer.Denne metode anvendes oftest ved svejsning af tynde materialer (normalt mellem 0,3 og 3 mm).
Varmekilden ved TIG-svejsning er en elektrisk lysbue som dannes mellem emnet og wolframelektroden.Smeltebadet og elektroden beskyttes af en beskyttelsesgas som strømmer fra en gasdyse hvori elektroden er centralt placeret.
Beskyttelsesgassen beskytter elektroden, smeltebadet og det opvarmede materiale mod luftens skadevirkninger.Beskyttelsesgassen kan også påvirke lysbuens egenskaber (f.eks. energien) og svejsesømmens udseende samt produktiviteten og arbejdsmiljøet.
En inert gas som argon eller helium, eller en blanding af de to, er den mest almindeligt anvendte beskyttelsesgas.Nogle gange tilsættes hydrogen og/eller nitrogen i lave koncentrationer.Svejseren skal også beskyttes mod giftige gasser og svejserøg.MISON® beskyttelsesgasser beskytter både svejseren og svejsningen ved at reducere emissionen af skadelig ozon.
Typiske TIG-svejsnings-processer omfatter svejsning af rør, trykbeholdere og varmevekslere.Da denne metode er ideel til svejsning af tynde plader og små emner, anvendes den også i elektronikindustrien.
TIG-svejsning giver en god kvalitet da der kun dannes lidt eller slet ingen slagge og ingen sprøjt.Metoden er meget alsidig da den kan anvendes til svejsning af næsten alle typer materiale.Alle svejsestillinger kan anvendes.