Generelt
- Kun erfarne og uddannede folk bør håndtere gasflasker
- Flasker skal håndteres forsigtigt
- Fjern aldrig flaskeetiketter
- Sørg for at det er den rigtige gas til din applikation
- Sæt dig ind i gassens egenskaber og risikoer inden du begynder på dit arbejde
- Kontakt leverandøren hvis du er i tvivl
Håndtering og anvendelse
- Løft aldrig en flaske i dens hætte eller den beskyttelseskrave der omgiver flaskeventilen
- Beskyttelseskraven/hætten skal altid være på plads når flasker flyttes
- Luk aldrig gas ud af en flaske uden en regulator eller andet egnet udstyr
- Tjek at det udstyr der anvendes er designet til det faktiske flasketryk
- Flaskeventiler skal altid åbnes langsomt og forsigtigt for at undgå trykstød
- Anvend AGA TL4 lækagesøgningsspray til at tjekke for utætheder
- Udsæt aldrig en flaske for kraftig varme
- Undgå mekanisk indvirkning på flaskerne
- Undgå tilsmudsning af flaskeventilen
- Flasker skal altid sikres så de ikke kan vælte
Design og konstruktion af gasflasker
AGA gasflasker er designet og fremstillet i henhold til gældende standarder og specifikationer. Disse standarder angiver, hvilket materiale flasken laves af, fremstillingsmetode, testtryk, maximum tilladte påfyldningstryk og selve testmetoden.
Vedligeholdelse og test af flaskerne
Hvis du ejer flaskerne, skal du være opmærksom på og opfylde dine lovbestemte forpligtelser med hensyn til vedligeholdelse og periodisk test. Hvis du lejer flasker fra AGA, sikrer AGA som ejer af flaskerne, at forordningerne overholdes.
Korrekt vedligeholdelse af flasker er livsvigtig. Hvis slibekorn, snavs, olie eller vand kommer ind i flaskeventilen, kan sikkerheden og/eller kvaliteten blive forringet, og der kan forekomme gasudslip.
Inden man monterer regulatorer og fittings, er det ekstremt vigtigt at sikre at der ikke er olie eller smudspartikler i flaskens udgang. Hvis en oxygenventil eller -regulator bliver kontamineret med olie, er der risiko for antændelse.
Hvis der er olie i ventilens udgang, må man ikke forsøge at anvende flasken. Den skal returneres til AGA.
Forsøg aldrig at blæse løse partikler ud af ventilen ved at åbne flaskeventilen. Flasken kan vælte på grund af kraften fra gasstrømmen, og flydende acetylen eller hydrogen kan antændes.
Undgå kontaminering af flasken: Tilbageløb forekommer når luft kommer ind i flasken ved at strømme gennem en åben ventil når flasken er tom.Der skal træffes foranstaltninger til at sikre at tilbageløb af væske eller gas ikke forekommer, hverken mens flasken anvendes eller når den opbevares efter at være blevet brugt. Der kan opstå sikkerhedsmæssige risikoer hvis urenheder får mulighed for at trænge ind i flasken.
Følgende skal overholdes:- Luk altid flaskeventilen når flasken ikke er i brug.
- Efterlad aldrig en tom flaske tilsluttet til en proces.
- Anvend aldrig en flaske som modtager for spildgas, væske eller andet materiale.
- Monter forebyggende udstyr som f.eks. en kontraventil.
Hvis du har mistanke om at en flaske er blevet kontamineret, uanset hvordan eller med hvad, skal du omgående informere AGA.
Inden du returnerer flasken, skal du sikre at du har afmærket den og givet alle relevante oplysninger om den kendte eller formodede kontaminering.
Flaskeventiler og sikkerhedshætter
Alle AGA flasker indeholder gas under højt tryk og er udstyret med en flaskeventil, som ikke må fjernes eller ændres ved på noget tidspunkt undtagen for at stramme møtrikken, hvis det er nødvendigt. Nogle flasker har en sikkerhedshætte over flaskeventilen, som indikerer, at de er blevet fyldt og checket. Alle udløbsventiler har specielt gevind til at montere standard trykregulatorer, som skaffes på AGA’s salgssteder.
Flaskeventiler på alle gasflasker, om de indeholder brændbar eller ikke brændbar gas, åbnes ved at dreje skruen med uret.
VIGTIGT
- ALDRIG åbne en acetylen flaskeventil helt. Halvt åben er rigeligt
- Lad ALDRIG spindlen på en åben flaskeventil blive stående i helt åben stilling. Der kan være risiko for at den sætter sig fast i denne stilling.
- ALDRIG efterlade den åbnede skrue på nogen flaskeventil mod bagstoppet
- ALDRIG lave noget om på flasker på nogen måde. Hvis du er i tvivl, spørg din gasleverandør
- ALDRIG forsøge på at reparere en flaske
- ALDRIG skjule skader på flasker
- ALDRIG blande gasser i en flaske
- ALDRIG flytte gas til en anden flaske
- ALDRIG skrotte en flaske du ikke ejer
- ALDRIG bruge adaptere som ikke er godkendt til den pågældende gastype for at tilslutte regulatorer eller slanger.
Overtryksventilanordninger
Overtryksventilsanordninger er monteret til visse flasker. Hvor de er egnede, er de enten trykventiler (som lukker igen når trykket falder til normalt) eller sprængskiver (som tømmer indholdet fuldstændigt). Denne skive er monteret på flaskeventilen.