"Siden vi installerede Linde (tidligere AGA)'s CO2-gødningsløsning sidste år, har vores tomatplanter vokset sig stærkere og sundere, og tomaterne bliver større, sødere og mere fyldige. Kunderne har endda kommenteret på, hvor lækre de er," fortæller direktøren for Vikentomater, Mats Olofsson.
Kuldioxidgødskning er en topmoderne landbrugsløsning, der kan bruges til at fremme væksten af agurker, tomater og salat. Atmosfærisk luft har et indhold af kuldioxid på ca. 400 ppm, men forskning viser, at de fleste planter trives bedre i miljøer, hvor kuldioxidkoncentrationen er på mellem 600 og 1.000 ppm. Ekstra kuldioxid er især vigtigt ved brug af kunstigt lys, fordi lave koncentrationer af kuldioxid kan få væksten til at gå i stå, og dermed nedsættes virkningen af det kunstige lys.
Det fremmer planternes fotosyntese at tilsætte kuldioxid til luften i drivhuset. Det giver stærkere og sundere grøntsager, og udbyttet af tomater, agurker og salat har vist sig at vokse med helt op til 25-30 procent. Ved at gøde med kuldioxid fremskyndes høsttidspunktet også, ligesom det forbedrer planternes evne til at modstå sygdomme og skadedyr.
Tidligere brændte Vikentomater naturgas for at udvikle den ekstra CO2 til drivhusene. Men efter at virksomheden har installeret den nye løsning, kan de pumpe tre gange så meget CO2 ind i drivhusene med betydelig mindre miljøpåvirkning.
Vikentomater er en ud af ca. 20 tomatproducenter i det sydlige Sverige, som har investeret i Linde (tidligere AGA)'s CO2-gødningsløsning. Bag denne succeshistorie står Thomas B. Carlsson fra Linde (tidligere AGA).
"Løsningen er bygget op om en CO2-tank og en fordamper, der sørger for, at den rigtige mængde CO2 bliver pumpet ind i drivhuset. For at sikre optimalt udbytte for tomatplanterne udnytter vi også kulden fra fordamperen til at reducere temperaturen i fyrrummet," forklarer Thomas Carlsson og tilføjer, at han havde været i kontakt med Vikentomater i flere år, før Mats Olofsson endelig indvilgede i at investere i løsningen.
"For at være helt ærlig, så troede jeg ikke, at de tal, Linde (tidligere AGA) fremlagde, kunne passe," indrømmer Mats Olofsson. "Det lød for godt til at være sandt."
I 2017, efter installationen af CO2-løsningen fra Linde (tidligere AGA), lykkedes det Vikentomater at levere 20 tons tomater mere end det foregående år, hvilket svarer til et merudbytte på ca. 10 procent.
"Og det var på trods af, at vi plantede vores tomater to uger for sent på grund af dårligt vejr. Sidste år var et af de værste nogensinde målt på soltimer – det er en faktor, som normalt ville have haft en særdeles negativ indvirkning på vores høst," fortsætter Mats Olofsson. "Men takket være Linde (tidligere AGA)'s CO2-løsning gik forretningen frem i stedet for at gå tilbage."
Sidste år var et godt år for Vikentomater, og Mats Olofsson har endnu større forhåbninger for 2018.
"Det hele afhænger af vejrguderne," som han siger. "Hvis i år viser sig at være solrigt, er jeg sikker på, at vi vil få en endnu bedre høst."