Wrenchmonkees – Motorcykel-magi fra Danmark

”Når den står der på hjulene og har sit stel med de funktioner, som der skal være, ser vi på, hvilke dele, vi skal fremhæve for at få det bedste frem i cyklen,” fortæller Per og fortsætter: ”Når du kigger på en bil, ser du dens form og kontrasterne. Hvis den er sort, ser du de grå alu-fælge. Vi skal finde ud af, hvad det er cyklen har og fremhæve det, så folk ser det. Du dæmper noget, fremhæver noget andet. Arbejder med lys og skygge.”

De har en særlig evne til at finde frem til netop dét, som gør hver cykel til noget særligt. Som om de med kirurgens præcision og æstetikerens perfektionisme finder frem til cyklens inderste væsen, og fremhæver det, så vi andre dødelige også kan se med og få glæde af det. De vender blikket mod cyklen igen. ”Hvis vi piller ved noget her,” forklarer Nicholas og peger på styret, ”rykker vi ved nogle andre ting. Det gælder alle steder; lygter, sæde, højde osv. Linjerne på cyklen skal være klare.”

Det handler om at lægge en plan, og følge den. Per sætter sig på hug, banker let på det ene dæk og kigger op: ”Hvis de nu er grovmønstrede, skal cyklen følge den terrængående stil. Eller også beslutter du dig for, at gå helt kontra. Dvs. en stil som slet ikke er det. Lidt ligesom, når du tager converse-skoene på sammen med en blazer til kusinens bryllup, ikke?” Han griner lidt. Men mener det.

Når man kigger rundt i værkstedet tænker man ikke umiddelbart, at stedet for nyligt er blevet besøgt af verdens største motorcykelproducent, Yamaha. Eller at kunderne står i kø for at købe cykler, som bliver transporteret så langt væk som Senegal, Dubai, Mauritius og endda Østtimor. Og så alligevel. Det kan godt være, at der er olie, svejseudstyr og værktøj overalt, men der er orden i rodet og der er tænkt over detaljen. Selv damerne med de bare bryster hænger i glas og ramme. Der er ingen tvivl om, at det rå og rustikke udtryk dækker over en ekstrem nidkærhed, perfektionisme, sirlighed og høje æstetiske ambitioner, hvor de danske drenge søger kompromisløsheden. Noget de i højere grad for lov til at være. ”Vi har faktisk fået kunder ind som giver os helt carte blanche. Vi tjener ikke voldsomt på det, men vi får lov til at definere en motorcykel, som vi godt kan lide at lave uden for mange kompromisser,” fortæller Nicholas. Normalt er de selvfølgelig nødt til at gradbøje deres ambitioner en smule. ”Det handler jo også om, hvad DU kan lide. Og så skal vi finde et lejde, hvor dét passer ind I vores univers,” forklarer han.

Det nye projekt er med en mere moderne cykel. Basen er en Yamaha MT-09.”Vi vil gerne rykke grænser, så vi ikke kopierer os selv. Det er klart. Vi vil gerne springe rammerne lidt. Det kan vi godt afsløre. Det skal ikke blive en ’over the top show bike’, men vi prøver at gøre noget andet,” fortæller de om det næste projekt.De kan ikke løfte sløret for, hvad de vil gøre, men mens de står og kigger på den cykel, de har foran sig nu, fortæller de om deres arbejdsproces. ”Vi prøver, at få tingene til at passe sammen ved at følge nogle simple spilleregler, hvor motorcyklens linjer skal følges ad. Vi arbejder live på cyklen – altså rent visuelt,” siger Nickolas og fortsætter: ”Som vi gør nu, og så ser vi cyklens linjer. Det kunne sagtens laves i et tegneprogram, men det er ikke sikkert det virker, når man går rundt om den.”

Når der kommer en stor gigant som Yamaha, kunne man tro, at drengene var underlagt en masse retningslinjer, men her får de lov at lege. Normalt bestemmer kunden heller ikke alting. Og så alligevel. Når man ombygger motorcykler, wudlever sin passion og er dygtig, fordi man er kompromisløs og ambitiøs, kan det være svært at være lydhør overfor kundens ønsker. ”Det er jo kundens motorcykel, og vi påberåber os ikke kunstnerisk frihed. Vi er trods alt stadig kun en lille butik. Kundens mening er vigtig, men vi skal samtidig holde fast i vores integritet. Jeg ville nok sige, at vi styrer det 70-80% og kunden resten,” siger Per ”Så på den måde, er vi nok blevet lidt snobbede,” siger han og griner.

Nicholas og Per er projektmagere. Uden tvivl. De ser muligheder frem for begrænsninger, så da muligheden for at lave en tøj kollektion bød sig, tænkte de ”Why not?” ”Kansas synes det var en fed idé, og vi synes, at det var spændende,” fortæller Per, som også fortæller, at de håber på, og regner stærkt med, at der vil ske meget med kollektionen inden for de næste par år. ”Fællesskaber vokser, festivaler vokser. Folk ser fede ud og har noget ordentligt tøj på. Vi har et brand, som folk gerne vil identificeres med,” siger Per og understreger samtidig, at de hele tiden skal passe på deres passion, som er cyklerne. ”De folk, der er omkring os, skal forstå hvem vi er. Yamaha fx, er egentlig mega kommerciel, men vi synes faktisk de er autentiske. Vi skal kunne se os selv i øjnene,” slutter Nicholas. Der er ingen tvivl om, at de to wrenchmonkees måske nok er verdenskendte, men det er ikke forretningsplanen, der driver det fremad – det er passionen.