Nye etiketter og sikkerhedsdatablade fra 1. december 2010
Forordning (EF) nr. 1272/2008 om klassificering, mærkning og emballering (CLP) af stoffer og blandinger træder i kraft 1. december 2010 for rene kemikalier hhv. 1. juni 2015 for blandinger. Denne implementering af forordningen medfører følgende for vores aktiviteter:
Rene gasser
Alle beholdere (gasflasker, beholdere osv.) med ren gas (= stof, f.eks. oxygen, nitrogen, argon, kuldioxid, helium, acetylen, N2O, CO osv.), som forlader vores produktionsanlæg fra og med 1. december 2010, er forsynet med nye etiketter. De nye sikkerhedsdatablade for disse gasser offentliggøres på vores hjemmeside.
Gasblandinger
For gasblandinger (f.eks. ODOROX, MISON, LPG og specielle gasblandinger) er nye etiketter og sikkerhedsdatablade først påkrævet pr. 1. juni 2015. Indtil da bliver gasblandinger klassificeret, mærket og emballeret i overensstemmelse med den eksisterende lovgivning (direktiv 1999/45/EF).
Depoter
Der er overgangsperioder på to år (dvs. indtil 1. december 2012 for rene kemikalier og indtil 1. juni 2017 for blandinger) for de flasker, der allerede er i omløb (bragt på markedet). Det betyder, at de flasker, der allerede befinder sig hos kunder, tredjeparts-salgscenter eller gasforhandlere før 1. december 2010, ikke behøver at mærkes om før udløbet af disse overgangsperioder.
Lagerbeholdere
Lagerbeholdere på produktionssteder og kunders virksomheder behøver ikke at mærkes om i henhold til CLP, før den lokale lovgivning for mærkning af lagerbeholdere for farlige kemikalier er blevet opdateret i henhold til CLP.
Ny fareklasse: "gasser under tryk"
En af de nye ting i CLP-klassificeringen er en ny fareklasse: "gasser under tryk". Dette betyder, at alle gasser, som har et tryk over 2 bar i en beholder, betragtes som farlige. Denne fareklasse er en af konsekvenserne af harmoniseringen med bestemmelserne for transport af farligt gods, hvor tryk betragtes som en primær fare.
Andre ændringer
De øvrige af de største forskelle i sammenligning med den gamle klassificering er de nye rombeformede røde og sorte piktogrammer i stedet for de gamle orange og sorte faresymboler, nye faresætninger (H-sætninger) og sikkerhedssætninger (P-sætninger) i stedet for de gamle R- og S-sætninger samt indførelsen af nye signalord: Advarsel og Farlig.
ADR
ADR-symbolerne (Agreement on Dangerous goods by Road) forbliver, som de er i dag.
Yderligere oplysninger:
Alf Berts, alf.berts@se.aga.com, Regional Coordinator REACH, CLP og sikkerhedsdatablade.