I Linde (tidligere AGA) er vi forpligtet til vores HSE politik: Sundhed, sikkerhed og miljøbevidsthed er forudsætninger for vores forretningsmæssige aktiviteter!
Vores systemer og rutiner for både miljø- og energiledelse er baseret på ISO-standarder, og understøtter løbende forbedringer.
Kortlægning af vores miljøpåvirkninger viser, at energiforbruget til fremstilling af vore gasser samt emissioner fra transport af gasser til vores kunder er de to væsentligste. Vi har defineret indikatorer til måling af disse påvirkninger og har fastsat mål og forbedringsprogrammer.
Det højest prioriterede mål hos Linde er til stadighed at forbedre vores produkter og services, samtidig med at vi opretholder et højt niveau af sikkerhed og miljøbeskyttelse.
Vi sætter stor pris på og ønsker at værne om vores medarbejderes helbred og sikkerhed, miljøet og alle, der kommer i kontakt med vores forretning.
Vi forventer, at vores adfærd til alle tider afspejler denne målsætning. Vi forventer, at alle i Linde gennemtænker de sikkerheds-, helbreds- og miljømæssige aspekter i enhver beslutning, de foretager i forbindelse med deres arbejde, samt at de hjælper andre med at gøre det samme.